Byggeriet

 

I 100 år har Lyngså kirke ligget på bakken lidt syd for byen. Den står som et symbol på tidligere generationers kamp for at få opfyldt et brændende ønske om at bygge en kirke på deres egn, så de ikke længere skulle gå den lange vej til Albæk for at komme til gudstjeneste. Kirken har nu gennem skiftende tider været rammen om beboernes liv i glæde og sorg.

 

Den smukke røde bygning fremtræder med tårn, skib og kor som en harmonisk helhed. Særpræget tilføres af stræbepillerne og de smukke kamtakkede gavle.

Fra kirkegården er der en storslået udsigt over land og hav, og fra tårnet kan man se langt ud over Kattegat, og i klart vejr skimte Læsø ude i horisonten.

 

Hvornår tanken om at bygge kirke i Lyngså er opstået er ikke helt klart, men i den sidste tid af 1800 tallet gik der en bølge af religiøs og folkelig vækkelse hen over Vendsyssel.

Mange af beboerne i Lyngså og Voerså blev grebet af vækkelsen, som kom til at præge menighedslivet i hele Østvendsyssel.

De mange synlige beviser på, hvad vækkelsen satte i gang, ser vi i de mange bygninger, der er rejst omkring år 1900: Missionshus i Lyngså 1895, i Voerså 1897, Asaa kirke 1897, Dorf, Hou og Østervrå kirker 1900, Hjallerup og Agersted kirker 1903, - og der imellem Lyngså kirke 1902.

 

De første skriftlige kilder om Lyngså kirkes historie er fra 1899. Provst Tolstrup sendte den 21. februar et brev til "Komitéen for opførelse af en kirke i Lyngså". I brevet henvises til en forespørgsel fra komitéen til biskoppen.

Biskoppen erklærer sig enig med provsten og kirkekomitéen i, at tiden nu er inde til at optage Lyngså kirkesag, og den 28. marts sendes et andragende til Kirke- og Undervisningsministeriet. Heri anmodes om at få bevilget et beløb på 18.500 kr. på finansloven for 1900-1901.

 

I de næste par år foreligger der ikke noget skriftligt angående sagen, men den 18. april 1901 bevilliger kirkeminister J.J. Bjerre pengene til kirkebyggeriet.

 

Kirkekomitéen kunne nu for alvor gå i gang med arbejdet. Sammen med egnens beboere ville de fuldføre de planer, der skulle opfylde deres ønske om at bygge en kirke, der var deres egen, og som de kunne glæde sig over og være stolte af.

20. august mødtes komitéen med arkitekt L. Olesen, København, og han fik til opgave at udfærdige tegninger til kirken.

23. november godkendtes disse af Kirkeministeriet, og endelig var alt i orden til, at håndværkerne kunne begynde.

 

I løbet af vinteren har Lyngså- og Voersåboerne sikkert haft travlt med at samle materialer til byggepladsen, for i kirkens første synsprotokol står der på første side:

"Den 14. april 1902 afholdtes der af kirkekomitéen i Lyngså, Albæk sogn, begjæret extraordinært Provstesyn over de Materialier, der vare bragte til Pladsen, nemlig 108.000 flammede helbrændte Sten til indvendig brug fra Volstrup Teglværk og 62.000 helbrændte Facadesten fra Kragelund Teglværk, samt en prøve af det i Sæby tilhuggede Tømmer.

Provstesynet godkjendte de flammede Sten fra Volstrup Teglværk og prøven på det tilhuggede Tømmer fra Sæby, men formente, at de helbrændte Facadesten fra Kragelund Teglværk først burde sorteres forsvarligt af en Teglbrænder eller anden Fagmand, forinden man kunne godkjende disse, hvorfor man tilraader ikke at udbetale det akkorderede Beløb til Kragelund Teglværk, før der er bleven leveret på Lyngsaa Kirkeplads i alt 62.000 smukke helbrændte Facadesten fra bemeldte Teglværk i henhold til den mellem nævnte Teglværk og Kirkekomitéen under 1. Nov. afsluttede Akkord".

 

Efter provstesynet blev byggeriet hurtigt sat i gang. 21. april skriver Vendsyssel Tidende: "Det er endnu ikke bestemt, hvornaar Grundstenen til den nye Kirke i Lyngsaa kan nedlægges, men kan Arbejdet fortsætte med samme Held som hidtil, kan den sikkert finde sted om en Maaneds Tid. Der arbejdes med fuld Kraft på Bygningen. Murene er allerede et par Alen høje".

 

Den 9. maj 1902 kan avisen fortælle, at grundstensnedlæggelsen nu er berammet til 3. Pinsedag, den 20. maj kl. 2. En milepæl i Lyngså kirkes historie var nået.

 

Provst Haagen-Müller, Albæk, lagde den første sten sammen med grundstensdokumentet, hvori det oplystes, at grunden til Lyngså kirke blev lagt i Kong Christian den IX's 39. regeringsår, og statstilskuddet blev bevilget kirken, medens provst J.J. Bjerre var Kirke- og Undervisningsminister, og dr. teol Fr. Nielsen var biskop over Aalborg Stift. I grundstensdokumentet finder man også navnene på Kirkekomitéens medlemmer samt navnene på arkitekt og håndværkere. Dokumentet slutter med ordene fra Salme 118,24:

"Denne er Dagen, som Herren har beredet, lader os fryde og glæde os på den. Kære Herre, Lad det dog lykkes, Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, Vi velsigner Eder fra Herrens Hus".

 

At grundstensnedlæggelsen var en stor og skelsættende begivenhed for egnens beboere, kan man læse i Aalborg Stiftstidendes omtale af dagens forløb: "Henved kl. 8 i gaar samledes ca. 400 mennesker ude på Kirkepladsen, en høj Bakke syd for Byen og vest for Voersaa-Vejen. Selv Vejret bidrog til at gøre Dagen lys og skøn, særlig for Beboerne i de to Kystlandsbyer Lyngsaa og Voersaa, som nu snart kan faa deres eget Guds Hus, idet den Regn og Slud, som Formiddagen bød paa, om Eftermiddagen afløstes af tørt Vejr og Solskin".

 

I løbet af sommeren blev der arbejdet flittigt, og kirkebyggeriet nærmede sig nu sin afslutning. 3. oktober skriver Vendsyssel Tidende:

"I Gaar tonede Kirkeklokkens Stemme fra Sanct Paulskirken i Lyngsaa for første gang ud over Egnen. Direktøren for De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder var selv til stede og prøvede Kirkeklokken, der med sin smukke og rene Klang kunne høres over Land og By. Kirken som efter Konditionerne skulde være færdig til 1. oktober blev afleveret fra Bygmestrene D hrr. Murerne P. Jakobsen og August Nielsen, Tømrermester Petersen og Snedkermester J.C. Christensen, i overværelse af Arkitekt Olesen fra København og Kirkekomitéen".

 

24. oktober noteres i synsprotokollen:

"24. Oktober 1902 afholdtes det afsluttende Provstesyn over St. Pauls Kirke i Lyngsaa, Albæk Sogn, hvorved bemeldte Kirke fandtes forsynet med alt til Gudstjenestenss Afholdelse fornødent og for øvrigt blev godkendt af Synet.

Provstesynet saavel som Kirkekomitéen befandt Kirken opført paa tilfredsstillende Maade i alle Henseender i Henhold til de af Ministeriet approberede Tegninger og Overslag".

 

Indvielsen

 

Søndag den 9. november 1902 var målet for års ihærdigt arbejde nået. Kirkebygningen stod færdig og kongen havde givet tilladelse til indvielse.

Der var højtid og glæde over dagen. Kirken var smukt pyntet med flag og efterårets sidste blomster.

Flagene vajede overalt i byen, og fra kirkegårdslågen til kirkens indgang var der rejst en flagallé.

Kirken var fyldt til sidste plads, da tonerne fra salmen "Kirken den er et gammelt hus" lød under hvælvingerne i det smukke kirkerum.

 

Biskop Fr. Nielsen indviede kirken med ordene: "Så indvier jeg da på mit embeds vegne dette hus til et Guds hus. Velsignet være dette hus, velsignet være denne prædikestol, at Guds evangelium altid må lyde således derfra, at menigheden må erfare, at det er Guds kraft til salighed, velsignet være døbefonten og alterbordet, og velsignelse over de unge, som her fornyer deres dåbspagt, og velsignelse over brud og brudgom, som her forenes".

Biskoppen fremhævede i sin tale, at Lyngså kirke med navnet St. Pauls kirke, er opkaldt efter apostelen Paulus, og det gennemgående tema i talen var ordene fra Romerbrevet kap. 1: "Jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium".

Indvielseshøjtideligheden sluttede med salmen: "Guds ord, det er vort arvegods".

 

Fornyelsen

 

I jubilæumsåret har Lyngså kirke gennemgået en større restaurering. Vægge og hvælv er blevet repareret og kalket. Det gamle sort/hvide flisegulv er udskiftet med teglfliser.

 

Menighedsrådet har gennem de sidste år afsat penge på budgettet med henblik på anskaffelse af et nyt orgel. Dette ønske er nu blevet opfyldt, og et nyt pulpitur med et smukt gitterværk bærer det nye orgel.

 

Tårnrummet over våbenhuset er sat i stand og har fået samme balustrade som pulpituret, så rummet på den måde er blevet en integreret del af kirkerummet.

 

Træværket i kirken er blevet malet i lyse lette farver med et stænk af havets og himlens blå.

 

I koret er alterskranke og alterbord fornyet, og som alterudsmykning er indsat en glasmosaik i blokglas, udført af kunstneren Poul Winther, Skagen.